Hans (Jensen) Roed [54]

  Notater:

Sidst kendte adresse: Roedsminde, Bølling
Der er en fejl i slægtsbogen "Slægten Ravn" står der, at han døde i 1870, samme dato.
-----------
Hans Jensen Roed blev tildelt Dannebrogsmændenes Hæderstegn, men desværre gik optegnelserne derom til grunde ved Christiansborgs brand i 1884.

  Forskningsnotater:

Rollen som sognefoged er endu ikke dokumenteret.
Modtagelsen af sølvkorset bør også dokumenteres.

  Om Hans:

Han arbejdede som Sognefoged.

Hans var vidne ved levnedsbeskrivelse for Gårdmand og Sognefoged Jens Poulsen [66]: Beskrivelse taget fra en slægtsbog. ^{7 7} Jens Poulsen ses den 23. november 1779 af sin første hustrus moder Maria Jørgensdatter Haar at have faaet skøde paa hustruens fødegaard i Bølling af hartkorn 5 tdr. Gaarden havde oprindelig været en ryttergaard, ejet af Kronen, og bortfæstet til Mette Margrete Mogensdatters fader, Mogens Jørgensen, som derpaa den 5. maj 1767 ses at have faaet kongelig skøde paa gaarden. Det er denne gaard, som senere optræder med navnet Roedsminde, og som Jens Poulsen saaledes overtog i 1779. Han var i øvrigt en fremtrædende mand paa egnen og beklædte fra i hvert fald 1797 og indtil sin død embedet som sognefoged.
Efter første hustrus død blev der afholdt skifte i boet under ledelse af justitsraad og herreds-foged Junghans fra Kolding med henblik paa skifte og deling mellem enkemanden og børnene fra ægteskabet med afdøde, nemlig Poul, 18 aar, Mogens, 17 aar, Karen, 15 aar, Maria, 7 aar, Else, 5 aar, Jørgen, 4 aar, Hans, 3 aar, og Mette, 2 aar gammel. Samtlige børn opholdt sig paa gaarden hos faderen, der var formynder og født værge for de syv yngste, der i henhold til loven alle var umyndige. Herudover mødte som tilsynsværger børnenes to morbrødre Poul Mogensen fra Bølling og Jørgen Mogensen fra Bork samt endvidere gaardmand Niels Iversen fra Nebel.
Fra boets registrering og vurdering kan af løsøreeffekter i stuehuset nævnes: et blaamaalet egetræsbord, vurderet til 5 rdlr., et lille malet egetræschatol, 6 rdlr., en lille jernkakkelovn, 8 rdlr., en gammel malet egetræskiste, 6 rdlr., en fyrretræs dragkiste, 4 rdlr., et fyrretræs klædeskab, 4 rdlr., fire læderstole, 4 mk., et gammelt stueur i futteral, 4 rdlr., to halmstole, et egetræsbord, to mindre borde, et lille fyrretræs skab, to træstole og en lille taburet samt diverse faste senge-steder med et righoldigt udvalg af sengetøj, som paa de tider var temmeligt kostbart, idet en dyne let kunne koste 2 rdlr. Af mindre ting kan nævnes ti sølvskeer, et sølvbæger, tre messingly-sestager, en messing haandkedel, tre smaa messingkedler, fjorten tintallerkener, en messingtragt, en gammelt strygejern, en kobber tekedel, et messing sengebækken, fire hollandske tallerkener, fire tinfade, to tekedler, tre kobberkedeler, yderligere seks tintallerkener, en øltønde, to standtøn-der, en kærne med tilbehør, diverse køkkentøj og to spinderokke.
Af besætning paa gaarden nævnes ti heste, vurderet til ialt 104 rdlr., fire køer, 28 rdlr., to kvier, 8 rdlr., fire stude, 20 rdlr., fire stykker ungkvier, 9 rdlr., fem smaakalve, 5 rdlr., en so og fire grise, 14 rdlr., og femogtyve faar med et lam, 25 rdlr. Af redskaber nævnes først og fremmest en beslagen vogn med tilbehør, sat til 16 rdlr., og en trævogn med tilbehør til 5 rdlr., samt desuden en plov med tilbehør, to jernharver, to gamle slæder og diverse leer, forke, spader og økser.
Indbo, redskaber og besætning vurderedes til ialt 355 rdlr. Hertil kom værdien af selve gaarden af hartkorn 5 tdr., sat til ialt 1.500 rdlr., samt diverse tilgodehavender. Saaledes skyldte sognepræsten hr. Møller i Vorbasse boet 600 rdlr. ifølge en udstedt panbteobligation. Ejeren paa Ballisgaard skyldte 98 rdlr., Hendrick Kaspersen fra Moseborg paa Knudsbøl Mark skyldte 99 rdlr., og Johannes Hansen paa Tudvad Mark 52 rdlr. Herudover anmeldte enkemanden, at han havde tilgodehavende hos Peder Orlof i Jerlev 15 rdlr., og hos skoleholderen Mads Pedersen Snetker i Egtved 28 rdlr.
Boets samlede aktiver løb nu op i 2.747 rdlr., medens der var en gæld paa 786 rdlr. Her nævnes først og fremmest en første prioritets pantegæld i Den almindelige Enkekasse i København paa 600 rdlr. Men herudover skyldte boet 156 rdlr. til Poul Yde og Christen Madsen i Bork, og endelig ønskede Jens Poulsen 30 rdlr. sat tilside til dækning af omkostninger ved sin begravelse, naar den tid kom.
Boets overskud blev nu paa 1.961 rdlr., hvorfra gik omkostningerne ved skifteforretningens afholdelse med 45 rdlr. Overskuddet fordeltes nu med halvdelen til enkemanden, og 159 1/2 rdlr. til hver af de fire sønner samt knap 80 rdlr. til hver af de fire døtre. Jens Poulsen erklærede imidlertid, at han "efter godhed for sine børn• ville øge deres arveparter af sin egen lod, saaledes at der til hver af drengene blev 250 rdlr. og til hver af pigerne 150 rdlr. samt desuden til sidst-nævnte en forsvarlig seng og en kiste eller i stedet herfor 50 rdlr. til hver, saaledes at hver enkelt datters arv hermed naaede op i 200 rdlr. Disse arvemidler skulle dog først udredes, naar børnene naaede 25-aars alderen.
Hans Peder Roed blev derpaa som nævnt gift anden gang, og i forbindelse med dette ægteskabs indgaaelse ses hans nye svigerfader Hans Pedersen Roed (ane 1 O) til ham at have udstedt skøde paa en fra dennes gaard i Bølling udskilt parcel, Kampbjerg kaldet, med til-hørende gaards- og haveplads samt et paa arealet opført hus. Ejendommen havde et samlet hartkorn paa 5 skpr. 3 fjdkr. 1 alb. og overdragelsessummen var paa blot 285 rdlr.
Det maa formodes, at Jens Poulsen har videresolgt denne ejendom paa et senere tidspunkt, ligesom han maa have afhændet lidt af jorden til gaarden i Bølling, idet denne i 1818 nævnes med et hartkorn paa 4 tdr. 7 skpr. 3 fjdkr. 1 1/2 alb. Det var i forbindelse med skiftet efter Jens Poulsens anden hustru, som døde knapt 2 1/2 maaned før han selv. Der var tale om et samfrændeskifte i henhold til en kongelig bevilling, og her blev indboet sat til 200 rdlr., redskaber og besætning til 300 rdlr. og selve gaarden til 1.500 rdlr. Boet fordeltes med 1.000 rdlr. til enkemanden og 1.000 rdlr. til de tre børn fra ægteskabet med Maren Hansdatter Roed, saaledes at sønnen Hans (ane 2) fik tillagt 500 rdlr., medens døtrene Mette Margrethe og Maren hver fik tillagt 250 rdlr.
Umiddelbart efter, nemlig den 6. oktober 1818 ses Jens Poulsen derpaa at have afhændet gaarden i Bølling til datteren Mette Margrethe formedelst 1.000 rdlr. sølv. Der ses ikke oprettet nogen aftægtskontrakt, men Jens Poulsen har sikkert paa det tidspunkt været temmelig syg, og mindre end en maaned senere afgik han selv ved døden.
Datteren Mette Margrethe Jensdatter Roed, indgik nu ægteskab med selvejergaardmand Andreas Anthon Wolff i Asbo, Bække sogn, som derpaa i henhold til købekontrakt af 1822 og udstedt skøde af 1825 afhændede gaarden, den senere Roedsminde, til Mette Margrethes helbroder Hans Jensen Roed (ane 2).
Jens Poulsens ældste søn af første ægteskab, Poul Jensen, født 1778 i Bølling, var i 1809 blevet gift med sin farbroder Peder Poulsens enke Ane Ingeborg Sørensdatter, der dog blot var 4 aar ældre end han selv. Ved ægteskabet med hende overtog han farbroderens gaard i Bølling, hvor han med aarene blev en fremtrædende mand. Han nævnes saaledes i en lang aarrække som lægdsmand, og fra faderens død i 1818 og indtil sin egen død i 1838 beklædte han endvidere embedet som sognefoged for Egtved sogn.
. Denne begivenhed blev delt med Gårdmand og Sognefoged Jens Poulsen [66], som også delte den med Maren Hansdatter Roed [80] (Vidne)

Folketælling 1. febr. 1834: Folketælling 18340201, optællingsliste side 165, Egtved, Jerlev, Vejle Amt, 1 feb. 1834, Egtved, Jerlev, Vejle Amt, Denmark. ⁸ Denne begivenhed blev delt med Anne Hansdatter [55] (Husstandsmedlem), Ellen Kirstine Hansen Roed [797] (Husstandsmedlem), og Jens Hansen Roed [50] (Husstandsmedlem)

Folketælling 1. febr. 1840: Folketælling 18400201, optællingsliste side 338, Egtved, Jerlev, Vejle Amt, 1 feb. 1840, Egtved, Jerlev, Vejle Amt, Denmark. ⁹ Denne begivenhed blev delt med Anne Hansdatter [55] (Husstandsmedlem), Ellen Kirstine Hansen Roed [797] (Husstandsmedlem), Hans Henrik Hansen Roed [798] (Husstandsmedlem), Jens Hansen Roed [50] (Husstandsmedlem), Jørgen Ravn Hansen [799] (Husstandsmedlem), og Maren Hansen Roed [800] (Husstandsmedlem)

Han overværede Jens Hansen Roed [50]s konfirmation 18 apr. 1841 i Egtved, Jerlev, Vejle Amt, Denmark. ^{10 10} I Ødsted Kirke. Denne begivenhed blev delt med Jens Hansen Roed [50], som også delte den med Anne Hansdatter [55] (Vidne)

Folketælling 1. febr. 1845: Folketælling 18450201, optællingsliste side 289, Egtved, Jerlev, Vejle Amt, 1 feb. 1845, Egtved, Jerlev, Vejle Amt, Denmark. ¹¹ Denne begivenhed blev delt med Anne Hansdatter [55] (Husstandsmedlem), Ellen Kirstine Hansen Roed [797] (Husstandsmedlem), Hans Henrik Hansen Roed [798] (Husstandsmedlem), Jens Hansen Roed [50] (Husstandsmedlem), Jørgen Ravn Hansen [799] (Husstandsmedlem), Maren Hansen Roed [800] (Husstandsmedlem), og Peder Hansen Roed [802] (Husstandsmedlem)

Folketælling 1. febr. 1850: Folketælling 18500201, optællingsliste side 153, Egtved, Jerlev, Vejle Amt, 1 feb. 1850, Egtved, Jerlev, Vejle Amt, Denmark. ¹² Denne begivenhed blev delt med Anne Hansdatter [55] (Husstandsmedlem), Hans Henrik Hansen Roed [798] (Husstandsmedlem), Jens Hansen Roed [50] (Husstandsmedlem), Jørgen Ravn Hansen [799] (Husstandsmedlem), Maren Hansen Roed [800] (Husstandsmedlem), og Poul Hansen Roed [803] (Husstandsmedlem)

Fotografering, fælles: Børn af Hans Jensen Roed og Anne Hansdatter,,. ¹³ Jens, Jørgen, Poul, Hans, Peder, Maren og Mette Roed. Denne begivenhed blev delt med Anne Hansdatter [55] (Husstandsmedlem) og Jens Hansen Roed [50] (Husstandsmedlem)

Folketælling 1. febr. 1855: Folketælling 18550201, optællingsliste side 272, Egtved, Jerlev, Vejle Amt, 1 feb. 1855, Egtved, Jerlev, Vejle Amt, Denmark. ¹⁴ Denne begivenhed blev delt med Anne Hansdatter [55] (Husstandsmedlem), Hans Henrik Hansen Roed [798] (Husstandsmedlem), Jens Hansen Roed [50] (Husstandsmedlem), Jørgen Ravn Hansen [799] (Husstandsmedlem), Maren Hansen Roed [800] (Husstandsmedlem), Mette Hansen Roed [805] (Husstandsmedlem), Peder Hansen Roed [804] (Husstandsmedlem), og Poul Hansen Roed [803] (Husstandsmedlem)

Han ejede Roedsminde i Bølling By, Egtved, Jerlev, Vejle Amt.

Folketælling 1. febr. 1860: Folketælling 18600201, side 23, Bølling By, Egtved, Jerlev, Vejle Amt, 1 feb. 1860, Bølling By, Egtved, Jerlev, Vejle Amt. ¹⁵ Denne begivenhed blev delt med Anne Hansdatter [55] (Husstandsmedlem), Hans Henrik Hansen Roed [798] (Husstandsmedlem), Jørgen Ravn Hansen [799] (Husstandsmedlem), Maren Hansen Roed [800] (Husstandsmedlem), Mette Hansen Roed [805] (Husstandsmedlem), Peder Hansen Roed [804] (Husstandsmedlem), og Poul Hansen Roed [803] (Husstandsmedlem)

Levnedsbeskrivelse: Beskrivelse fra Slægtsbog.,,. ¹³ Hans Jensen Roed ses den 25. juni 1825 at have faaet skøde paa fødegaarden i Bølling af sin helsøsters mand selvejergaardmand Andreas Anthon Wolff i Asbo, Bække sogn. Af skødet fremgaar det, at parterne havde oprettet kontrakt allerede den 20. december 1822, fra hvilket tidspunkt Hans Jensen Roed maa formodes at have overtaget gaarden, som senere fik navnet Roedsminde, og som havde matrikel nummer 2 i Bølling med et hartkorn paa 4 tdr. 7 skpr. 3 fjdkr. 1 1/12 alb. I øvrigt fremgaar det af det til Hans Jensen Roed udstedte skøde, at over-tagelsessummen var paa 2.140 rdlr. sølv, og at Hans Jensen Roed havde overtaget de paa gaarden hvilende prioriteter og derefter havde udbetalt resten kontant. Under gaarden hørte et fæstehusmandssted i Fuglsang og et udlejet hus i Bølling, og med i handelen fulgte desuden korn- og kvægtienderne til konge og kirke af jorderne samt retten til besætning og indbo.
I 1838 ses Hans Jensen Roed at have købt en jordparcel i Bølling, matr.nr. 12 c, med et hartkorn paa 1 fjdkr. 1 5/16 alb. af Jens Peter Christensen formedelst 400 rdlr., og aaret efter solgte han derpaa fra Roedsminde en større parcel, matr.nr. 2b, af hartkorn 4 skpr. 3 fjdkr. 1 1/2 alb. formedelst 1.050 rdlr. Derefter købte han endnu et mindre jordareal, matr.nr. 25b, og ved ommatrikuleringen i 1844 oplyses det derpaa, at Roedsminde nu bestod af matr.nr. 2a i Bølling med gammelt hartkorn paa 4 tdr. 2 skpr. 3 fjdkr. 2 7/12 alb., hvilke jordarealer nu skyldsattes med ikke mindre end 9 tdr. 3 skpr. Matr.nr. 12c blev opskrevet til 1 skp. 2 fjdkr. 1 3/4 alb., medens matr.nr. 25b sattes til 2 fjdkr. 2 3/4 alb.
Roedsminde var en stor gaard og har vel paa de tider været paa tæt ved 300 tdr. land. I folketællingen 1834 nævnes da ogsaa syv tjenestefolk paa gaarden, medens der i folketællingen 1840 var seks tjenestefolk. Ved folketællingen i 1845 og i 1850 var antallet af tjenestefolk skaaret ned til fem, men nu var flere af Hans Jensen Roed og hustrus børn ogsaa saa store, at de kunne deltage i arbejdet. Endelig kan nævnes, at ved folketællingen 1860 var Roedsminde foruden Hans Jensen Roed og hustruen beboet af børnene Hans Henrik, 26 aar, Jørgen Ravn, 24 aar, Maren, 22 aar, Poul, 15 aar, Peder, 10 aar, og Mette, 6 aar, samt af seks tjenestefolk, nemlig fire tjenestekarle og to tjenestepiger. Den ældste af tjenestekarlene var Steffen Nielsen, 66 aar gammel, der nævnes i samtlige folketællinger paa gaarden og saaledes tjente her i mindst 26 aar.
Hans Jensen Roed var en kendt og agtet mand paa egnen, og ved folketællingen 1860 oplyses, at han beklædte embedet som sognefoged, men hvornaar han har overtaget embedet, vides ikke. Ifølge slægtsbogen om slægten Ravn skal han have været sognefoged i over 25 ar, og det er da muligt, at han har overtaget embedet allerede 1838 efter halvbroderen Poul Jen-sen, der døde nævnte aar, og som i øvrigt i 1818 havde overtaget embedet efter deres fælles fader Jens Poulsen (ane 4) ved dennes død.
Af John Kvists værk om Egtved sogn fremgaar det, at Hans Jensen Roed blev medlem af sogneforstanderskabet, da dette i 1841 oprettedes og fik lagt skolevæsenet ind under sig. Dette sogneforstanderskab omfattede Egtved og Ødsted sogne, og første formand var kapellan Kresten Krarup, som imidlertid allerede rejste fra sognet i november 1841, hvorefter Hans Jensen Roed valgtes til formand i 1842, et tillidshverv, som han beklædte indtil 1847, i øvrigt i en periode, hvor der var temmelig meget røre om skoleplanerne.
Hans Jensen Roed sad som ejer af Roedsminde indtil sin død, hvorefter enken, der havde faaet bevilling til at sidde i uskiftet bo, ifølge en deklaration tinglyst den 7. oktober 1870, overdrog gaarden til det yngste barn, datteren Mette, og hendes mand Peter Skousen. I 1892-1898 afgik sidstnævnte ved døden, og enken Mette Hansen Roed indgik derpaa nyt Ægteskab den 12. september 1893 med købmand og isenkræmmer i Kolding Arthur Laurits Emil Muchitsch, født 1865. Den 12. september 1899 ses ægteparret at have oprettet en ægtepagt, hvoraf det fremgaar, at de havde levet i et "anstændigt familieforhold" siden vielsens indgaaelse et aar tidligere, og at de nu havde besluttet at gaarden Roedsminde af hartkorn 9 tdr. 1 skp. og med en tilhørende skov af hartkorn 1 fjdkr. 1 alb. herefter skulle udgaa af deres fælles bo og fremtidig alene være hustruens ejendom. Det oplyses, at der paa Roedsminde da hæftede en prioritets-gæld paa ikke mindre end 77.200 kr.
Som nævnt var Arthur Muchitsch ikke landmand, og i 1905 bestemtes det at afhænde Roedsminde. Køberen var Jørgen Christian Warming fra Hvidding sogn i Sønderjylland, som overtog gaarden formedelst 75.000 kr., og som nævnes som ejer her i la Cours værk Danske Gaarde, 1. række, bind 1, fra 1910.
Det oplyses heri bl.a. at gaarden nu var paa 219 tdr. land, og at der skal være blevet frasolgt ca. 100 tdr. land i Hans Jensen Roed og Peter Skousens tid. Det er dog nok et spørgsmaal, om der har været tale om helt saa stort et frasalg, idet gaarden endnu i 191 O opføres med et samlet hartkorn paa godt 9 tdr. I øvrigt var jordarealet fordelt med 152 tdr. ager, 18 tdr. eng, 3 tdr. mose, 24 tdr. skov samt 2 tdr. land have og gaardsplads. Det fremgaar endvidere, at gaardens ejer Jørgen Christian Warming, havde været forpagter af ejendommen de sidste 5 aar inden pvertagelsen, og at ejendomsskylden var 68.000 kr. Brandforsikringen lød paa 9.000 kr. for hovedbygningen, 19.350 kr. for avlsbygninger og arbejderhuse, medens besætningen var sat til 11.000 kr., inventaret til 5.000 kr. og avlen til 10.000 kr. Paa gaarden avledes da i gennemsnit 10 fold rug, 13 fold byg og 15 fold havre; besætningen bestod af 20 køer, 20 stykker ungkvæg og kalve, 6 heste, 4 plage og føl, 2 grisesøer samt 6 faar og lam, og aaret forinden var leveret ca. 30 fedesvin. Kvægbesætningen vedligeholdtes ved eget tillæg og var af rød dansk race, dog noget blandet med kort hornsracen, og mælkemængden var gennemsnitlig ca. 6.500 pund pr. ko pr. aar. Det normale tolkehold paa gaarden var en fodermester, en forkarl, tre karle, tre piger og i høsten en mand ekstra.
Af en yderligere beskrivelse af Roedsminde hedder det, at gaarden ligger lavt midt i Bølling by ved landevejen, og at der fra gaarden er en smuk udsigt over det kuperede terræn op mod skoven. Hovedbygningen var opført af Hans Jensen Roed i 1850 af grundmur med rødt tegltag og rummede en bolig paa seks værelser. Selve hovedbygningen var da beliggende frit; medens der nævnes fem udlænger,· hvoraf sidelængerne var sammenbyggede med laden. Til ejen-dommen hørte i øvrigt to arbejderhuse, det ene beliggende en kvart mil mod øst, opført af grundmur med straatag, og det andet ca. 100 alen øst for gaarden, opført af grundmur med paptag.
I Ravn-slægtsbogen fortæller Jørgen Ravn Simonsen følgende om Hans Jensen Roed:
"Han var i mange Aar Sognefoged og blev tildelt Dannebrogsmændenes Hæderstegn, da han havde haft "Bestallingen• i 25 Aar. Fogderiet var den Gang meget stort, saa der var meget at overkomme. Paa Kirkestævnet var der hver Søndag mange, der skulde forhandle med Hans Roed. Han var Beboernes "Leder og Konge". - Der fortælles mange Anekdoter om denne Mand. En Gang sagde han "du" til Herredsfogden Oxenbøll, da denne var civil klædt. - En anden Gang indgik han et Væddemaal om et Ridt. Det gjaldt om at komme først til Kirken. For at vinde Væddemaalet sprængte han over Kirkegaardslaagen ind til Kirkemuren. Han kunde altsaa hævde, at han var den første, der kom til Kirken. At han maatte betale "en rund Ducør" i Bøde, tog han sig let: "I skal faa den rundest' Skilling, a haar i mi Pong." - Med sine Modstandere førte han imellem Proces (og var vistnok sin egen Sagfører). - . Han havde stor Lyst til Handel. Saaledes solgte han engang alle Gaardens Køer.".

Folketælling 1. febr. 1870: Folketælling 18700201, folio 13-14, Egtved, Jerlev, Vejle Amt, 1 feb. 1870, Egtved, Jerlev, Vejle Amt, Denmark. ¹⁶ Denne begivenhed blev delt med Anne Hansdatter [55] (Husstandsmedlem), Jørgen Ravn Hansen [799] (Husstandsmedlem), Mette Hansen Roed [805] (Husstandsmedlem), og Peder Hansen Roed [804] (Husstandsmedlem)

Der blev foretaget skifte efter ham Efter dødsfald tillades hustru at sidde i uskiftet bo. 29 sep. 1871 i Jerlev, Jerlev, Vejle Amt, Denmark. ¹⁷ Denne begivenhed blev delt med Anne Hansdatter [55] (Arving)

Levnedsbeskrivelse: Beskrivelse hentet fra slægtsbog,,. ⁷ Hans Jensen Roed ses den 25. juni 1825 at have faaet skøde paa fødegaarden i Bølling af sin helsøsters mand selvejergaardmand Andreas Anthon Wolff i Asbo, Bække sogn. Af skødet fremgaar det, at parterne havde oprettet kontrakt allerede den 20. december 1822, fra hvilket tidspunkt Hans Jensen Roed maa formodes at have overtaget gaarden, som senere fik navnet Roedsminde, og som havde matrikel nummer 2 i Bølling med et hartkorn paa 4 tdr. 7 skpr. 3 fjdkr. 1 1/12 alb. I øvrigt fremgaar det af det til Hans Jensen Roed udstedte skøde, at overtageisessummen var paa 2.140 rdlr. sølv, og at Hans Jensen Roed havde overtaget de paa gaarden hvilende prioriteter og derefter havde udbetalt resten kontant. Under gaarden hørte et fæstehusmandssted i Fuglsang og et udlejet hus i Bølling, og med i handelen fulgte desuden korn- og kvægtienderne til konge og kirke af jorderne samt retten til besætning og indbo.
I 1838 ses Hans Jensen Roed at have købt en jord parcel i Bølling, matr.nr. 12 c, med et hartkorn paa 1 fjdkr. 1 5/16 alb. af Jens Peter Christensen formedelst 400 rdlr., og aaret efter solgte han derpaa fra Roedsminde en større parcel, matr.nr. 2b, af hartkorn 4 skpr. 3 fjdkr. 1 1/2 alb. formedelst 1.050 rdlr. Derefter købte han endnu et mindre jordareal, matr.nr. 25b, og ved ommatrikuleringen i 1844 oplyses det derpaa, at Roedsminde nu bestod af matr.nr. 2a i Bølling med gammelt hartkorn paa 4 tdr. 2 skpr. 3 fjdkr. 2 7/12 alb., hvilke jordarealer nu skyldsattes med ikke mindre end 9 tdr. 3 skpr. Matr.nr. 12c blev opskrevet til 1 skp. 2 fjdkr. 1 3/4 alb., medens matr.nr. 25b sattes til 2 fjdkr. 2 3/4 alb.
Roedsminde var en stor gaard og har vel paa de tider været paa tæt ved 300 tdr. land. I folketællingen 1834 nævnes da ogsaa syv tjenestefolk paa gaarden, medens der i folketællingen 1840 var seks tjenestefolk. Ved folketællingen i 1845 og i 1850 var antallet af tjenestefolk skaaret ned til fem, men nu var flere af Hans Jensen Roed og hustrus børn ogsaa saa store, at de kunne deltage i arbejdet. Endelig kan nævnes, at ved folketællingen 1860 var Roedsminde foruden Hans Jensen Roed og hustruen beboet af børnene Hans Henrik, 26 aar, Jørgen Ravn, 24 aar, Maren, 22 aar, Poul, 15 aar, Peder, 10 aar, og Mette, 6 aar, samt af seks tjenestefolk, nemlig fire tjenestekarle og to tjenestepiger. Den ældste af tjenestekarlene var Steffen Nielsen, 66 aar gammel, der nævnes i samtlige folketællinger paa gaarden og saaledes tjente her i mindst 26 aar.
Hans Jensen Roed var en kendt og agtet mand paa egnen, og ved folketællingen 1860 oplyses, at han beklædte embedet som sognefoged, men hvornaar han har overtaget embedet, vides ikke. Ifølge slægtsbogen om slægten Ravn skal han have været sognefoged i over 25 ar, og det er da muligt, at han har overtaget embedet allerede 1838 efter halvbroderen Poul Jensen, der døde nævnte aar, og som i øvrigt i 1818 havde overtaget embedet efter deres fælles fader Jens Poulsen (ane 4) ved dennes død.
Af John Kvists værk om Egtved sogn fremgaar det, at Hans Jensen Roed blev medlem af sogneforstanderskabet, da dette i 1841 oprettedes og fik lagt skolevæsenet ind under sig. Dette sogneforstanderskab omfattede Egtved og Ødsted sogne, og første formand var kapellan Kresten Krarup, som imidlertid allerede rejste fra sognet i november 1841, hvorefter Hans Jensen Roed valgtes til formand i 1842, et tillidshverv, som han beklædte indtil 1847, i øvrigt i en periode, hvor der var temmelig meget røre om skoleplanerne.
Hans Jensen Roed sad som ejer af Roedsminde indtil sin død, hvorefter enken, der havde faaet bevilling til at sidde i uskiftet bo, ifølge en deklaration tinglæst den 7. oktober 1870, overdrog gaarden til det yngste barn, datteren Mette, og hendes mand Peter Skousen. I 1892- 1893 afgik sidstnævnte ved døden, og enken Mette Hansen Roed indgik derpaa nyt ægteskab den 12. september 1893 med købmand og isenkræmmer i Kolding Arthur Laurits Emil Muchitsch, født 1865. Den 12. september 1899 ses ægteparret at have oprettet en ægtepagt, hvoraf det fremgaar, at de havde levet i et .anstændigt familieforhold. siden vieisens indgaaelse et aar tidligere, og at de nu havde besluttet at gaarden Roedsminde af hartkorn 9 tdr. 1 skp. og med en tilhørende skov af hartkorn 1 fjdkr. 1 alb. herefter skulle udgaa af deres fælles bo og fremtidig alene være hustruens ejendom. Det oplyses, at der paa Roedsminde da hæftede en prioritetsgæld paa ikke mindre end 77.200 kr.
Som nævnt var Arthur Muchitsch ikke landmand, og i 1905 bestemtes det at afhænde Roedsminde. Køberen var Jørgen Christian Warming fra Hvidding sogn i Sønderjylland, som overtog gaarden formedelst 75.000 kr., og som nævnes som ejer her i la Cours værk Danske Gaarde, 1. række, bind 1, fra 1910.
Det oplyses heri bl.a. at gaarden nu var paa 219 tdr. land, og at der skal være blevet frasolgt ca. 100 tdr. land i Hans Jensen Roed og Peter Skousens tid. Det er dog nok et spørgsmaal, om der har været tale om helt saa stort et frasalg, idet gaarden endnu i 1910 opføres med et samlet hartkorn paa gOdt 9 tdr. I øvrigt var jordarealet fordelt med 152 tdr. ager, 18 tdr. eng, 3 tdr. mose, 24 tdr. skov samt 2 tdr. land have og gaardsplads. Det fremgaar endvidere, at gaardens ejer Jørgen Christian Warming, havde været forpagter af ejendommen de sidste 5 aar inden overtagelsen, og at ejendomsskylden var 68.000 kr. Brandforsikringen lød paa 9.000 kr. for hovedbygningen, 19.350 kr. for avlsbygninger og arbejderhuse, medens besætningen var sat til 11.000 kr., inventaret til 5.000 kr. og avlen til 10.000 kr. Paa gaarden avledes da i gennemsnit 10 fold rug, 13 fold byg og 15 fold havre; besætningen bestod af 20 køer, 20 stykker ungkvæg og kalve, 6 heste, 4 plage og føl, 2 grisesøer samt 6 faar og lam, og aaret forinden var leveret ca. 30 fedesvin. Kvægbesætningen vedligeholdtes ved eget tillæg og var af rød dansk race, dog noget blandet med kort hornsracen, og mælkemængden var gennemsnitlig ca. 6.500 pund pr. ko pr. aar. Det normale folkehold paa gaarden var en fodermester, en forkarl, tre karle, tre piger og i høsten en mand ekstra.
Af en yderligere beskrivelse af Roedsminde hedder det, at gaarden ligger lavt midt i Bølling by ved landevejen, og at der fra gaarden er en smuk udsigt over det kuperede terræn op mod skoven. Hovedbygningen var opført af Hans Jensen Roed i 1850 af grundmur med rødt tegltag og rummede en bolig paa seks værelser. Selve hovedbygningen var da beliggende frit, medens der nævnes fem udlænger, hvoraf sidelængerne var sammenbyggede med laden. Til ejendommen hørte i øvrigt to arbejderhuse, det ene beliggende en kvart mil mod øst, opført af grundmur med straatag, og det andet ca. 100 alen øst for gaarden, opført af grundmur med paptag.
I Ravn-slægtsbogen fortæller Jørgen Ravn Simonsen følgende om Hans Jensen Roed:
"Han var i mange Aar Sognefoged og blev tildelt Dannebrogsmændenes Hæderstegn, da han havde haft .Bestallingen. i 25 Aar. Fogderiet var den Gang meget stort, saa der var meget at overkomme. Paa Kirkestævnet var der hver Søndag mange, der skulde forhandle med Hans Roed. Han var Beboernes .Leder og Konge.. - Der fortælles mange Anekdoter om denne Mand. En Gang sagde han .du. til Herredsfogden Oxenbøll, da denne var civil klædt. - En anden Gang indgik han et Væddemaal om et Ridt. Det gjaldt om at komme først til Kirken. For at vinde Væddemaalet sprængte han over Kirkegaardslaagen ind til Kirkemuren. Han kunde altsaa hævde, at han var den første, der kom til Kirken. At han maatte betale .en rund Ducør" i Bøde, tog han sig let: .1 skal faa den rundest' Skilling, a haar i mi Pong.. - Med sine Modstandere førte han imellem Proces (og var vistnok sin egen Sagfører). - Han havde stor Lyst til Handel. Saaledes solgte han engang alle Gaardens Køer.". Denne begivenhed blev delt med Anne Hansdatter [55] (Vidne) og Ellen Kirstine Mickelsdatter [79] (Vidne)

Hans blev gift med Ellen Kirstine Mickelsdatter [79] [MRIN: 35], datter af Mickel Møller [1326] og Ukendt, den 8 maj 1824 i Skanderup, Anst, Ribe Amt, Denmark.^{1 2} (Ellen Kirstine Mickelsdatter [79] blev født i 1802,¹⁸ døde den 6 okt. 1824 i Bølling By, Egtved, Jerlev, Vejle Amt ^{3 19} og blev begravet den 13 okt. 1824 i Egtved, Jerlev, Vejle Amt, Denmark ²⁰.)

Hans blev derefter gift med Anne Hansdatter [55] [MRIN: 28], datter af Hans Henrichsen Ravn [67] og Mette Nielsdatter Grunnet [68], den 23 apr. 1825 i Almind, Brusk, Vejle Amt, Denmark.^{3 4} (Anne Hansdatter [55] blev født den 25 jan. 1809 i Almind, Brusk, Vejle Amt, Denmark ^{3 21}, dåb den 12 mar. 1809 i Almind, Brusk, Vejle Amt, Denmark,^{22 23} døde den 19 jun. 1888 i Bølling By, Egtved, Jerlev, Vejle Amt ^{24 25} og blev begravet den 23 jun. 1888 i Egtved, Jerlev, Vejle Amt, Denmark ²⁶.)

  Parnotater::

"Slægten Roed fra Bølling": "Forlovere ved vielsen var brudens fader og brudgommens halvbroder Poul Jensen".
Interessant, at kirkebogen påstår, at bruden var 17 år gammel, når hun reelt kun var 16 år.