Gårdmand og Sognefoged Jens Poulsen [66]

  Notater:

Det er lidt underligt, at slægtsbogen "Slægten Ravn" kalder ham Gl. Jens Roed, mens det af "Slægten Roed fra Bølling" fremgår, at Roed-navnet kommer fra hans ægtefælle.
---------------
Det følgende er IKKE kvalitetssikret!

Skal undersøges:
http://www.geltzer.dk/tingbog/1737.php
Koldinghus birks tingbog 1737-48
1744
1744 - 28. juli:
469:
Ude Pedersen, Jens Pedersen og Jens Pedersen Roed i Fredsted ctr. Ude Jørgensen ibidem. Forlig. Ude Jørgensen gør afbigt.
1744 - 22. september:
486b:
Jens Pedersen Roed i Fredsted lovbød sin halve påboende gård 1. gang.
1744 - 6. oktober:
488:
Jens Pedersen Roed i Fredsted lovbød sin halve påboende gård 2. gang.
1744 - 13. oktober:
491:
Jens Pedersen Roed af Fredsted lovbød 3. gang halvdelen af sin påboende gård. Hans hustru Kirsten Pedersdatter begærede skøde.
1747
1747 - 28. november:
7880:
Jens Pedersen Roed, Ude Pedersen og Jens Pedersen af Fredsted ctr. Søren Koed af Håstrup. Udsat til 12/12, men ikke set igen.
1748
1748 - 9. januar:
801b:
Jens Pedersen Roed af Fredsted ctr. Søren Koed af Håstrup for gæld. Udsat til 30/1, men ikke set igen.
==========
Koldinghus birks justitsprotokol 1748-61
1749
1749 - 29. juli:
50:
Jens Pedersen Roed i Fredsted opbød sin myndlings arv 1. gang.
1749 - 5. august:
52b:
Jens Pedersen Roed i Fredsted opbød sin myndlings arv 2. gang.
1749 - 12. august:
Jens Pedersen Roed i Fredsted opbød sin myndlings arv 3. gang.
1758
1758 - 24. oktober:
643b:
Jens Pedersen Roeds enke i Fredsted lovbød gård 1. gang.
1758 - 31. oktober:
Jens Pedersen Roeds enke i Fredsted lovbød gård 2. gang.
1758 - 7. november:
645b:
Jens Pedersen Roeds enke i Fredsted Kirsten Pedersdatter lovbød gård 3. gang. Jesper Bertelsen, som har hende til ægte, begærede skøde.

  Om Jens:

Levnedsbeskrivelse: Beskrivelse taget fra en slægtsbog,,. ⁵ Jens Poulsen ses den 23. november 1779 af sin første hustrus moder Maria Jørgensdatter Haar at have faaet skøde paa hustruens fødegaard i Bølling af hartkorn 5 tdr. Gaarden havde oprindelig været en ryttergaard, ejet af Kronen, og bortfæstet til Mette Margrete Mogensdatters fader, Mogens Jørgensen, som derpaa den 5. maj 1767 ses at have faaet kongelig skøde paa gaarden. Det er denne gaard, som senere optræder med navnet Roedsminde, og som Jens Poulsen saaledes overtog i 1779. Han var i øvrigt en fremtrædende mand paa egnen og beklædte fra i hvert fald 1797 og indtil sin død embedet som sognefoged.
Efter første hustrus død blev der afholdt skifte i boet under ledelse af justitsraad og herreds-foged Junghans fra Kolding med henblik paa skifte og deling mellem enkemanden og børnene fra ægteskabet med afdøde, nemlig Poul, 18 aar, Mogens, 17 aar, Karen, 15 aar, Maria, 7 aar, Else, 5 aar, Jørgen, 4 aar, Hans, 3 aar, og Mette, 2 aar gammel. Samtlige børn opholdt sig paa gaarden hos faderen, der var formynder og født værge for de syv yngste, der i henhold til loven alle var umyndige. Herudover mødte som tilsynsværger børnenes to morbrødre Poul Mogensen fra Bølling og Jørgen Mogensen fra Bork samt endvidere gaardmand Niels Iversen fra Nebel.
Fra boets registrering og vurdering kan af løsøreeffekter i stuehuset nævnes: et blaamaalet egetræsbord, vurderet til 5 rdlr., et lille malet egetræschatol, 6 rdlr., en lille jernkakkelovn, 8 rdlr., en gammel malet egetræskiste, 6 rdlr., en fyrretræs dragkiste, 4 rdlr., et fyrretræs klædeskab, 4 rdlr., fire læderstole, 4 mk., et gammelt stueur i futteral, 4 rdlr., to halmstole, et egetræsbord, to mindre borde, et lille fyrretræs skab, to træstole og en lille taburet samt diverse faste senge-steder med et righoldigt udvalg af sengetøj, som paa de tider var temmeligt kostbart, idet en dyne let kunne koste 2 rdlr. Af mindre ting kan nævnes ti sølvskeer, et sølvbæger, tre messingly-sestager, en messing haandkedel, tre smaa messingkedler, fjorten tintallerkener, en messingtragt, en gammelt strygejern, en kobber tekedel, et messing sengebækken, fire hollandske tallerkener, fire tinfade, to tekedler, tre kobberkedeler, yderligere seks tintallerkener, en øltønde, to standtøn-der, en kærne med tilbehør, diverse køkkentøj og to spinderokke.
Af besætning paa gaarden nævnes ti heste, vurderet til ialt 104 rdlr., fire køer, 28 rdlr., to kvier, 8 rdlr., fire stude, 20 rdlr., fire stykker ungkvier, 9 rdlr., fem smaakalve, 5 rdlr., en so og fire grise, 14 rdlr., og femogtyve faar med et lam, 25 rdlr. Af redskaber nævnes først og fremmest en beslagen vogn med tilbehør, sat til 16 rdlr., og en trævogn med tilbehør til 5 rdlr., samt desuden en plov med tilbehør, to jernharver, to gamle slæder og diverse leer, forke, spader og økser.
Indbo, redskaber og besætning vurderedes til ialt 355 rdlr. Hertil kom værdien af selve gaarden af hartkorn 5 tdr., sat til ialt 1.500 rdlr., samt diverse tilgodehavender. Saaledes skyldte sognepræsten hr. Møller i Vorbasse boet 600 rdlr. ifølge en udstedt panbteobligation. Ejeren paa Ballisgaard skyldte 98 rdlr., Hendrick Kaspersen fra Moseborg paa Knudsbøl Mark skyldte 99 rdlr., og Johannes Hansen paa Tudvad Mark 52 rdlr. Herudover anmeldte enkemanden, at han havde tilgodehavende hos Peder Orlof i Jerlev 15 rdlr., og hos skoleholderen Mads Pedersen Snetker i Egtved 28 rdlr.
Boets samlede aktiver løb nu op i 2.747 rdlr., medens der var en gæld paa 786 rdlr. Her nævnes først og fremmest en første prioritets pantegæld i Den almindelige Enkekasse i København paa 600 rdlr. Men herudover skyldte boet 156 rdlr. til Poul Yde og Christen Madsen i Bork, og endelig ønskede Jens Poulsen 30 rdlr. sat tilside til dækning af omkostninger ved sin begravelse, naar den tid kom.
Boets overskud blev nu paa 1.961 rdlr., hvorfra gik omkostningerne ved skifteforretningens afholdelse med 45 rdlr. Overskuddet fordeltes nu med halvdelen til enkemanden, og 159 1/2 rdlr. til hver af de fire sønner samt knap 80 rdlr. til hver af de fire døtre. Jens Poulsen erklærede imidlertid, at han "efter godhed for sine børn• ville øge deres arveparter af sin egen lod, saaledes at der til hver af drengene blev 250 rdlr. og til hver af pigerne 150 rdlr. samt desuden til sidst-nævnte en forsvarlig seng og en kiste eller i stedet herfor 50 rdlr. til hver, saaledes at hver enkelt datters arv hermed naaede op i 200 rdlr. Disse arvemidler skulle dog først udredes, naar børnene naaede 25-aars alderen.
Hans Peder Roed blev derpaa som nævnt gift anden gang, og i forbindelse med dette ægteskabs indgaaelse ses hans nye svigerfader Hans Pedersen Roed (ane 1 O) til ham at have udstedt skøde paa en fra dennes gaard i Bølling udskilt parcel, Kampbjerg kaldet, med til-hørende gaards- og haveplads samt et paa arealet opført hus. Ejendommen havde et samlet hartkorn paa 5 skpr. 3 fjdkr. 1 alb. og overdragelsessummen var paa blot 285 rdlr.
Det maa formodes, at Jens Poulsen har videresolgt denne ejendom paa et senere tidspunkt, ligesom han maa have afhændet lidt af jorden til gaarden i Bølling, idet denne i 1818 nævnes med et hartkorn paa 4 tdr. 7 skpr. 3 fjdkr. 1 1/2 alb. Det var i forbindelse med skiftet efter Jens Poulsens anden hustru, som døde knapt 2 1/2 maaned før han selv. Der var tale om et samfrændeskifte i henhold til en kongelig bevilling, og her blev indboet sat til 200 rdlr., redskaber og besætning til 300 rdlr. og selve gaarden til 1.500 rdlr. Boet fordeltes med 1.000 rdlr. til enkemanden og 1.000 rdlr. til de tre børn fra ægteskabet med Maren Hansdatter Roed, saaledes at sønnen Hans (ane 2) fik tillagt 500 rdlr., medens døtrene Mette Margrethe og Maren hver fik tillagt 250 rdlr.
Umiddelbart efter, nemlig den 6. oktober 1818 ses Jens Poulsen derpaa at have afhændet gaarden i Bølling til datteren Mette Margrethe formedelst 1.000 rdlr. sølv. Der ses ikke oprettet nogen aftægtskontrakt, men Jens Poulsen har sikkert paa det tidspunkt været temmelig syg, og mindre end en maaned senere afgik han selv ved døden.
Datteren Mette Margrethe Jensdatter Roed, indgik nu ægteskab med selvejergaardmand Andreas Anthon Wolff i Asbo, Bække sogn, som derpaa i henhold til købekontrakt af 1822 og udstedt skøde af 1825 afhændede gaarden, den senere Roedsminde, til Mette Margrethes helbroder Hans Jensen Roed (ane 2).
Jens Poulsens ældste søn af første ægteskab, Poul Jensen, født 1778 i Bølling, var i 1809 blevet gift med sin farbroder Peder Poulsens enke Ane Ingeborg Sørensdatter, der dog blot var 4 aar ældre end han selv. Ved ægteskabet med hende overtog han farbroderens gaard i Bølling, hvor han med aarene blev en fremtrædende mand. Han nævnes saaledes i en lang aarrække som lægdsmand, og fra faderens død i 1818 og indtil sin egen død i 1838 beklædte han endvidere embedet som sognefoged for Egtved sogn.
. Denne begivenhed blev delt med Hans (Jensen) Roed [54] (Vidne) og Maren Hansdatter Roed [80] (Vidne)

Jens blev gift med Maren Hansdatter Roed [80] [MRIN: 32], datter af Hans Pedersen Roed [110] og Maren Joensdatter [440]. (Maren Hansdatter Roed [80] blev født i 1769 i Egtved, Jerlev, Vejle Amt, Denmark ^{1 6}, dåb den 27 mar. 1769 i Egtved, Jerlev, Vejle Amt, Denmark,^{1 7} døde den 21 aug. 1818 i Egtved, Jerlev, Vejle Amt, Denmark ^{1 8} og blev begravet den 25 aug. 1818 i Egtved, Jerlev, Vejle Amt, Denmark ⁸.)