Hans Holgersen Haar [956]
(1750-1828)

 

Familie

Ægtefæller/børn:
1. Kirsten Thuesdatter [955]

Hans Holgersen Haar [956] 2

  • Født: 1750 3
  • Ægteskab (1): Kirsten Thuesdatter [955] 1
  • Død: 1828 i en alder af 78 år 3

  Om Hans:

Levnedsbeskrivelse: Beskrivelse hentet fra Ravn-slægtsbog,,. 3 I Følge gamle Slægtsoptegnelse, var Hans Holgersen Haar født paa Skovgaard, Starup Sogn, 1750 (el. 1751):

"Vor afdørle Hans Holgersen Haar er født i Starup Aar 1750 af Forældre Gaardmand Holger Jakobsen Haar og Hustru Anne Hansdatter,*) der som kristelige Forældre straks opfyldte mod denne deres Søn deres første kristne Pligt ved at lade ham ved den hellige Daab indvie til Jesu Religion, ligesom de og tilbørlig droge Omsorg for, at han ved tiltagende Alder og Forstand blev holdt til Skole, paa det han maatte oplyses især om denne Religions saliggjørende Pligter, hvori han ogsaa gjorde god Fremgang. Vel maatte vor Afdøde føle Tabet af en retskaffen Faders tidlige Bortgang (1762); men samme faar han igjen erstattet i sin hæderlige ogsaa forlængst afgangne Stedfader (Peder Sørensen Buhl, d. 1797). Stedse var han hjemme hos sine Forældre, og som en lydig Søn beviste han dem al Hjælp, indtil han i Aaret 1791, med sine Paarørendes Samtykke, begav sig i Ægteskab med Enkekone Kirsten Thuesdatter af Petersbjerggaard.**)

Med hende levede han et kjærligt og fornøjeligt Ægteskab i 24 Aar og avlede i samme en endnu levende Søn (Peder). Ved denne sin ægteskabelige Forbindelse drog han ind som Stedfader til flere smaa uopdragne Børn; men fuldelig opfyldte han denne sin Bestemmelse og gav i Forening med sin trofaste Hustru dem alle - som og sit eget Barn - en hæderlig og kristelig Opdragelse. For med sin Hustru at nyde roligere Alderdomsdage afstod han Gaarden til sin endnu paa samme boende Steddatter (Anne Sørensdatter). I stille Ro henløb en Række af Aar, og vor Fuldendte vedblev som tilforn ved Arbejdsomhed og Flid at bidrage til Familiens Vel. Døden bortkaldte i Aaret 1815 hans fromme Hustru, og dybt følte han hendes Tab. Han levede derefter som Enkemand i 13 Aar og førte stedse et kristeligt stille, arbejdsomt Liv. Han var af Naturen begavet med et sundt Legem, var sjælden syg og kun 8 Dage før sin Død (1828) bestandig sengeliggende. Heftig angreben mærkede han fuldtud, at Døden nu nærmede sig med stærke Skridt. Han nød derfor - efter Begjæring - den hellige Nadver i den sande Hensigt at bestyrkes i Troen til en salig Bortgang, og overgav sig derefter med fuld Tillid i Guds Villie med Bøn om en hurtig og god Forandring. Han nød imidlertid som tilforn al venlig Pleje og Opvartning af sin elskte Steddatter og Svigersøn (Peder Henrichsen). Sygdommen tiltog stedse med mere Kraft, og det blev da Forsynets Villie at ende hans Livs Lidelse sidstafvigte Fredag Morgen, efter at han havde levet her paa Jorden i 78 Aar.

Saa hvile da Dit Støv i Fred
i Gravens stille Bo!
mens Aanden til en Evighed
sig hæver glad og fro.

Hvor elskte Hustru venter Dig
og aabner ømt sin Favn,
for at indføre Dig til sig
i Salighedens Havn."

(H.C. Christensen.)
-------------------
*) Stamtavle I i Lindholms Bog "Starup Sogn" oplyser, at hans Far var en Søn af Jakob Pedersen Haar (død 1744) og en Sønnesøn af Peder Hansen Haar (boede paa Skovgaard 1662 og 1688). I Arkivet i Viborg fandt jeg Navnet Peder Jakobsen Haar, f. ca. 1698, død 9. Marts 1732, og gaar ud fra, at han er Jakob Haars Søn af 1. Ægteskab, altsaa Halvbror til Holger Jakobsen Haar.
**) Kirsten Th. var 1. G. g. m. Søren Sørensen Borleff, 2. G. m. Peder Madsen Adsbøl, der opbyggede Gaarden 1780.


Hans blev gift med Kirsten Thuesdatter [955] [MRIN: 408].1 (Kirsten Thuesdatter [955] døde i 1815 3.)


Kilder


1 Slægstbogen Ravn, Udarb. dato: 28 maj 2019. Troværdighed: 2. Harbo, Jens Peter, "Stamtavle over Slægten Ravn fra den nordlige Del af Koldingegnen": en Slægtsbog med Slægtsregister, Tidsnoter, Portrætter, Biografier og Smaatræk samt gamle Breve og Papirer m.m.
1918. 376 sider, illustreret
Opstilling i folkebiblioteker:99.9 Ravn
Litteraturhenvisninger
Side 354-376: Navneregister

2 Slægstbogen Ravn, Udarb. dato: 28 maj 2019. Troværdighed: 2. Petersbjerggaard. Harbo, Jens Peter, "Stamtavle over Slægten Ravn fra den nordlige Del af Koldingegnen": en Slægtsbog med Slægtsregister, Tidsnoter, Portrætter, Biografier og Smaatræk samt gamle Breve og Papirer m.m.
1918. 376 sider, illustreret
Opstilling i folkebiblioteker:99.9 Ravn
Litteraturhenvisninger
Side 354-376: Navneregister

3 Slægstbogen Ravn, Udarb. dato: 29 maj 2019. Troværdighed: 2. Harbo, Jens Peter, "Stamtavle over Slægten Ravn fra den nordlige Del af Koldingegnen": en Slægtsbog med Slægtsregister, Tidsnoter, Portrætter, Biografier og Smaatræk samt gamle Breve og Papirer m.m.
1918. 376 sider, illustreret
Opstilling i folkebiblioteker:99.9 Ravn
Litteraturhenvisninger
Side 354-376: Navneregister


Indholdsfortegnelse | Efternavne | Navneliste

Denne hjemmeside blev lavet 9 feb. 2025 med Legacy 10.0 fra MyHeritage.com; Den vedligeholdes af hjemmesidens ejer, som også har ophavsret på indholdet