Rentier Jørgen Ravn Christen Simonsen [916] 1
- Født: 1 jan. 1838, Almind, Brusk, Vejle Amt, Denmark 1 2
- Dåb: 18 feb. 1838, Almind, Brusk, Vejle Amt, Denmark 3
- Ægteskab (1): Karen Marie Jørgensen [917] den 10 feb. 1871 1
- Død: 10 apr. 1921, Bække, Anst, Ribe Amt, Denmark i en alder af 83 år 4
- Begravet: 15 apr. 1921, Bække, Anst, Ribe Amt, Denmark 5
Forskningsnotater:
Faddere ved dåben? Kirkebogsblad utydeligt.
Om Jørgen:
Levnedsbeskrivelse: Beskrivelse hentet fra Ravn-slægtsbog,, Almind, Brusk, Vejle Amt, Denmark. 1
Jørgen R. havde i sin Opvækst et meget svageligt Helbred; men særlig ved Brug af Bade blev han sund og stærk. Han er Veteran fra 1864 og fortæller om sine Minder fra begge Krige. - Anders Jessen har hørt fortælle, at da J. R. som ung var med til Ægtkørsel*) fra Almind til Haderslev, blev Vognrækken standset ved en lukket Bom. Der var intet, der hjalp, før J. R. kom i Nærheden og raabte: "Lad mig komme til!" - - Det var ikke som Fod i Hose, da J. R. skulde giftes med Enken paa Sejgaard. I et forrygende Snevejr maatte han køre den lange Vej fra Almind til Asbo; men han trodsede Vejret og de høje Snedriver. Han maatte og vilde frem; men Aften blev det jo. Lærer Lundgaard, Bække, der deltog i Slædeturen sammen med sin Præst (Pastor Holm), fortæller meget morsomt, om hvorledes Præsten blev tabt bag ad Slæden adskillige Gange (naar de f. Eks. kørte over en dyb Agerren**)). - Ved sit Giftermaal med Karen Marie blev J. R. Ejer af Sejgaard og havde den til 1906, da han overdrog den til sin Stedsøn Marius Hansen, der tog Navnet Ravn ligesom Broderen Hans. Gaarden blev allerede i Jørgen Ravns Tid drevet op til et mønsterværdigt Landbrug. - - J. R. havde Tid efter anden mange Tillidshverv: Medlem af Veerst-Bække Sogneraad i 12 Aar, Sogneraadsformand i 6 Aar, Medlem af Skolekommissionen, Bestyrelsesmedlem af Bække Sparekasse, Gjesten Mejeri, Staushede Plantage m. m. - Paa sin 80-aarige Fødselsdag, 1. Januar 1918, blev der i Bække (hvor han nu bor), afholdt en større Festlighed, hvor han blev hædret af Slægt og Venner. Ved Festen blev følgende oplæst som min og min Hustrus Hilsen til vor gamle Ven og Nabo: Var det en sej Gaard, der skulde drives, et sygt Dyr, der skulde trives, en sur Bund, der skulde drænes, en Græsmark, der skulde hegnes, en tør Eng, der skulde vandes, en Sandmark, der skulde plantes, en Vaarsæd, der skulde saaes, eller en rig Høst, der skulde naaes - - var det en Lærer, der skulde lejes, en Kirke, der skulde ejes, en Skole, der skulde bygges, et Virke, der maatte lykkes, en Udvej, der skulde banes, en Fremtid, der skulde anes, en ond Sot, der skulde hæmmes, et haardt Ord, der skulde glemmes, en Byrde, der skulde løftes, eller en Tanke, der skulde drøftes - var det en Hindring, du vilde fjerne, en Stakkel, du vilde værne, en skjult Fejl, du vilde finde, en ny Sejr, du vilde vinde, en god Sag, du vilde fremme, et godt Ord, du vilde gemme, en Højtid, du vilde holde, to Hænder, du vilde folde, eller et Spørgsmaal, du vilde bunde - saa var du Manden, der oftest kunde, fordi du havde de Kæmpekræfter, den stærke Vilje, der ej gav efter, og aldrig søgte du nogen Hvile, naar ugjort Arbejd' dig bød at ile. Det er dit Billed' fra Manddomsdage, endnu en Kærne der er tilbage.
Noter: *) det var pligtkørsel, der ofte gik på omgang blandt fæsterne og var afhængig af de lokale transportbehov. Ægtkørsel kunne også udskrives af kongen, de såkaldte fadebursægter. **) fure eller upløjet jordstrimmel der adskiller to marker.
Levnedsbeskrivelse: Jørgen Ravn Simonsen Barndoms- og Ungdomsminder (1848-1864), 1848,. 1
Jørgen blev gift med Karen Marie Jørgensen [917] [MRIN: 389] den 10 feb. 1871.1 (Karen Marie Jørgensen [917] blev født den 2 aug. 1833 1 og døde den 27 apr. 1905 i Sejgaard 1.)
|