Søren Jensen Buch [104]

  Notater:

Ditlev Hansen Buch slægtsbog s. 36: "... var 1556 til sin død præst i Ølgod menighed, sandsynligvis født i Skanderup.".
BUCH-puslespillet: "(~1606),(såvidt vides 17 børn) præst 1556-1606 i Ølgod.".
Fødselsår er opgivet til at være cirka.

Et kuriosum: Søren Jensen Buch er anført som 7 x tipoldefar til den danske forfatter Otto Rung (1874-1945). Kilde: Anetavler for berømte danske, 1. samling: Digtere og forfattere.

Uddrag fra kilder: Den anvendte henvisning ovenfor til Søren Jensen Buch's Epitafium, kilde: BUCH-familien.
25. juli 2003: Kontaktet af Kenneth Snegaard Larsen, der er efterkommer af en anden søn af Søren Jensen Buch, nemlig Hans Sørensen Buch (med tilnavnet Ølgod), født 1577.

  Om Søren:

Han arbejdede som Præst i Ølgod 1556 i Ølgod, Øster Horne, Ribe Amt, Denmark. ^{2 4} Se fortælling fra kilden "Øster Horne Herred".
Hans præstegerning fortsatte til 1/6 1606.

Ølgod-Strellev Præster.: 1556, Ølgod, Øster Horne, Ribe Amt, Denmark ⁵

Selvfølgelig fik denne Kapellan [Niels Pedersen] ikke Embedet. Det blev en anden, nemlig Søren Jensen Bueh, der blev kaldet 1556. Torsdag [24/9] før St. Mikkelsdag [29/9] 1562 tog han Lavhævd paa Annekspræstegaarden. Det gik til paa den Maade, at han stod "udi Strellev Præstegaard i Mosbøl, som Chr. Lassen nu udi bor, og gjorde sin Lov og Lavhævd med Præstemænd og gode Selvejere, Bønder og Danemænd og indvorde samme Præstegaard med den Toft og Havegaard, som der nu tilfindes østen og vesten for hans Gaard, og undtog han hver Mands Stuf, ensom og afstenet Jord, som de kunde have udi deres Mark med Rette, og indvorde han følgende Enge neden for Gosmidt, hos Hofbek, Lidel Hofbek, i Turskier, i Tranbæk, ved Aa, ved Brempell Vad, i Sønderkier og Meling Skifte. Anneksgaarden havde hver 3. Græs over al Mobøl Mark udi Forte og Fællig og al Gribsjord". Fra Arilds Tid bestod Mosbøl By af 3 Gaarde. Senere forgreb de Strellevsovnere sig atter paa Anneksgaardens Grund, idet nogle Mænd i Strellev og Adsbøl havde indelukket et Stykke af Mosbøl By Mark, som før havde hørt til Byens Forte og Fægang. Mads Nielsen til Østergaard forsvarede Bønderne. Han ejede den ene Gaard i Mosbøl og paastod, at det indhegnede var dens Jord.
Han maa formodentlig ogsaa have ejet Gaardene i Strellev og Adsbøl og saa have overdraget Jorden til disse. Saa han er nok den egentlige Bagmand og i det hele taget en Mand, der ikke tog det saa nøje med Lov og Ret. Det bevistes da ogsaa, at Jorden havde ligget "under Hov og Horn" til menige Byens fælles Forte (Græsgang) i 70 Aar. Mads Nielsen tabte Sagen, da han hverken >ved gamle Breve eller levende Mænds Røst< havde godtgjort Bøndernes Særret til Jorden.
Antagelig som Kirkeværge lod Hr. Søren gøre en ny Altertavle, Kalk og Disk til Kirken. Paa sit Epitafium er han fremstillet med Alvor og Djærvhed i Ansigtets kraftige Træk og med sine afdøde Hustruer og deres 17 Børn. En Søn blev· Præst i Borbjerg, en Datter gift med Præsten i Ø. Velling, en Søn, Mag. Jens S. Ølgod (Zythagotus), var en Tid udenlands som Hovmester for unge Adelsmænd og forlenet med Sneum Kongetiende til sine Studeringer. Man har ment, han var identisk med Hr. Sørens Eftermand, hvilket næppe er rigtigt, da Mag. Jens var død før 1/6 1608.

Søren blev gift med.